English:
One of Hanne Bangs most valuable qualities as an artist is a well developed understanding of current phenomena and characteristics, which she addresses in ways that makes them impossible to overlook.

This capacity is in it self significant, in a time where there seem to be no limit to what people are able to ignore – even if it is right in front of their nose.

In short Hanne Bang has an eye for societal relevance, that trough an esthetic serenity results in sharp visual statements – with zeitgeist as an everlasting ‘dialogue’ partner.

This however doesn’t mean that her works become one sighted and moralizing, simply that one faces her works with the realization that something important is at stake, and to encounter this something, one has to step on the field and participate.

A function description of Hanne Bangs works could be as follow; to present to the people new discussion objects and hereby inspire to reflection upon central aspects of our present.

One thing is for sure: Two people whom together observe a work by Hanne Bang, will guaranteed begin a spontaneous conversation on the questions that Hanne’s works examine. The answers to these questions cannot or should not be found in the works themselves, rather in the interaction between work, spectator and context.

A distinct significant feature is the attempt to make an alternative room for experience and a room for discussion where observations an opinions can be stated and nuanced.

It is fertile and refreshing, with an unbiased artistic confrontation with the core of the matter - the reality that we do not wish to see.
A confrontation that the works of Hanne Bang is going to provide.

Klaus Mulbjerg, May 2011

Dansk
En af Hanne Bangs vigtigste kvaliteter som kunstner er en veludviklet fornemmelse for aktuelle fænomener og væsentlige træk ved tiden, som hun iscenesætter på måder, der gør dem umulige ikke at forholde sig til.

Denne evne er i sig selv bemærkelsesværdig, da der efterhånden ikke er grænser for, hvad mennesker er i stand til at ignorerer – selv om det foregår i deres egen baghave.

Kort sagt besidder Hanne Bang et blik for samfundsmæssig relevans, der sammen med sikker æstetisk afklarethed gang på gang resulterer i knivskarpe visuelle udsagn - med tidsånden som tilbagevendende dialogpartner.

Dette betyder dog ikke, at værkerne bliver entydige og moraliserende, men alene at man i mødet med værket bliver klar over, at noget vigtigt er på spil, og at vi for at nærme os dette 'noget' selv må træde ind på banen og deltage aktivt.

En funktionsbeskrivelse af Hanne Bangs værker kunne således være: At præsentere mennesket for nye samtaleobjekter, for her igennem at inspirere til refleksion over centrale aspekter ved vor samtid.

En ting er nemlig sikker: To mennesker der sammen betragter et af Hanne Bangs værker, vil med garanti begynde en spontan samtale om de spørgsmål værkerne stiller. Svarene på disse spørgsmål hverken kan, eller skal findes i værkerne selv, men derimod i samspillet mellem værk, beskuer og kontekst.

Et markant træk er således forsøget på at indstifte et alternativt erfarings – og diskussionsrum, hvor observationer og meninger kan ytres og nuanceres.

Det er frugtbart og forfriskende, med en fordomsfri kunstnerisk konfrontation med sagens kerne – med den virkelighed vi nødig vil se.
En sådan konfrontation er Hanne Bangs værker med til at tilvejebringe.


Af Klaus Mulbjerg, filosof og kunsthistoriker, maj 2011